iPhoto lagrer arkivoplysninger om hvert fotografi i dit bibliotek, inkl. dets titel, beskrivelse, vurdering og nøgleord samt EXIF-oplysninger (Exchangeable Image File).
EXIF-oplysninger inkluderer fotografiets billedstørrelse, den dato og det tidspunkt, det blev taget, og den type kamera, det blev taget med, samt vigtige oplysninger om eksponering, f.eks. lukkerhastighed, blændeåbning og ISO-hastighed.
Du viser alle oplysninger, inkl. EXIF-oplysninger, på følgende måde:
-
Vælg et fotografi, og klik derefter på knappen Info på værktøjslinjen.
Infovinduet vises. Fotografiets EXIF-oplysninger vises øverst.
Under EXIF-oplysningerne kan du ændre dets titel, beskrivelse og vurdering ved at klikke i felterne og skrive nye oplysninger.
Hvis du vælger et andet fotografi, vises dets oplysninger her.
Du skjuler infovinduet ved at klikke på knappen Info igen.
Bemærk: Du kan også åbne infovinduet ved at vælge Arkiv > Vis info.
Du viser titel og vurderinger under fotografier på følgende måde
Klik for at vælge Fotos på kildelisten.
-
Vælg Oversigt, og vælg derefter de oplysninger, du vil se:
Titler
Vurdering
Det valgte oplysningsfelt vises under fotografierne.
Du skjuler disse oplysninger ved at vælge Oversigt og derefter vælge de oplysninger, du vil skjule.