iPhoto organiserer alle dine fotografier i iPhoto-biblioteket. Når du importerer dine fotografier, grupperes de automatisk i begivenheder på basis af det tidspunkt og den dato, de blev taget.
Du kan få flere oplysninger om begivenheder i emnerne under Begivenheder.
På kildelisten (langs den venstre side af iPhoto-vinduet, vist ovenfor) finder du alt i fotobiblioteket – fra de fotografier, du importerede i går aftes, til alle dine projekter (bøger, kort og kalendere), lysbilledshow og publicerede album, du har oprettet med dine fotografier. Du kan let tilpasse kildelisten.
Du kan desuden se og organisere dine fotografier på mange måder efter dine behov. Fotooversigten viser f.eks. “miniaturer” – små versioner – af alle dine fotografier, evt. sorteret efter begivenhed. Dobbeltklik på en miniature for at se det fotografi, den repræsenterer.
Ansigtsoversigt grupperer fotografier af dine yndlingspersoner og foreslår nye navne, når du importerer nye fotografier. Ligesom i begivenheder kan du “skimme” disse fotogrupper og vælge et nøglefoto til hver. Du kan få flere oplysninger om ansigter i emnerne under Ansigter.
Stedoversigt grupperer dine fotografier efter det sted, hvor du tog dem, og markerer disse steder på et kort. Du kan få flere oplysninger om steder i emnerne under Steder.