Du kan oprette almindelige fotoalbum, så du bedre kan arrangere dit fotobibliotek, gruppere de fotografier, du vil brænde til en cd eller dvd eller vælge billeder til en webside.
Du kan oprette et fotoalbum på flere måder. Hvis du ved, hvilke fotografier du vil bruge, kan du starte albummet med dem. Du kan også oprette et tomt album og anbringe fotografier i det senere.
Du opretter et album med valgte fotografier på følgende måde:
Vælg de fotografier, der skal indgå i albummet.
-
Klik på knappen Føj til, vælg Album på lokalmenuen, og klik derefter på Nyt album.
Bemærk: Du kan også vælge Arkiv > Nyt > Album.
Det nye album vises på kildelisten eller i hovedfremviservinduet, hvis du arbejder på fuld skærm.
-
Skriv et navn til det nye album på kildelisten.
Hvis du arbejder på fuld skærm, kan du klikke på knappen Info for at åbne infovinduet og derefter skrive et nyt navn til albummet.
Det nye album vises på kildelisten. Hvis du arbejder på fuld skærm, skal du klikke på knappen Album for at se det nye album. Hvis du ikke kan se knappen Album, skal du klikke en eller flere gange på knappen øverst til venstre i vinduet, indtil værktøjslinjen ændres til den rigtige. Læs mere om brug af værktøjslinjen på fuld skærm.
Du opretter et album fra en hel begivenhed eller en mappe med fotografier uden for iPhoto på følgende måde:
Gør et af følgende:
Klik for at vælge en begivenhed, og træk den til en tom del af kildelisten. iPhoto opretter et album med det samme navn som begivenheden. Du omdøber albummet ved at vælge det, klikke på dets navn og skrive et nyt navn. I albummet kan du trække fotografier til en tilfældig rækkefølge, tilføje flere fotografier eller fjerne fotografier – og alt sammen uden at det har indflydelse på fotografierne i begivenheden.
Træk en mappe med fotografier fra Finder til en tom del af kildelisten i iPhoto. iPhoto opretter et album med mappens navn og importerer alle fotografierne i mappen. Der vises også en begivenhed med de samme fotografier og det samme navn i iPhoto-biblioteket.
Du opretter et tomt album på følgende måde:
-
Vælg Arkiv > Nyt, og hold derefter Skiftetasten nede, og vælg Tomt album på undermenuen.
Det nye album vises på kildelisten. Klik på titeleksemplet, og skriv et navn.
Du tilføjer, fjerner eller flytter rundt på fotografier på følgende måde:
Gør et af følgende:
-
Du føjer fotografier til et album på en af følgende måder:
Træk dem til albummets symbol på kildelisten.
Vælg fotografierne, klik på knappen Føj til, vælg Album på lokalmenuen, og klik derefter på det album, de skal tilføjes.
Du kan tilføje:
Hele begivenheder eller fotografier fra en eller flere begivenheder
Fotografier fra andre album
Fotografier på en cd eller dvd eller på et andet sted på harddisken (når du tilføjer et fotografi fra et andet sted end iPhoto, importeres det automatisk til fotobiblioteket.
Du flytter rundt på fotografier i et album ved at trække fotografierne til den ønskede rækkefølge. Du kan også sortere dem efter dato, nøgleord, titel eller vurdering ved at vælge Oversigt > Sorter fotos og vælge en mulighed på menuen.
-
Du fjerner fotografier fra et album ved at vælge dem og trykke på Slettetasten eller trække dem til symbolet for papirkurven på kildelisten. Du kan også flytte markøren over fotografiet for at vise pil ned og derefter klikke på pilen og vælge Fjern fra album på den viste genvejsmenu.
Fotografierne fjernes kun fra det pågældende album, ikke fra andre album eller begivenheder i fotobiblioteket.
Hvis du ved en fejl kommer til at fjerne et fotografi fra et album, skal du vælge Rediger > Fortryd for at gendanne det.
Du kan altid se, hvilken begivenhed et fotografi tilhører. Flyt markøren over fotografiet for at vise pil ned, klik derefter på pilen, og vælg Vis begivenhed på den viste genvejsmenu. Begivenheden åbnes i hovedfremviservinduet.