Du kan give lokaliteter et personligt navn, f.eks. “Hjemme hos mormor” eller “vores legeplads”. Du kan også se og redigere de lokaliteter, der er tildelt dine fotografier.
Vigtigt: Computeren skal have forbindelse til internettet, før du kan se fotografiers lokalitet med funktionen Steder i iPhoto.
Du gør en lokalitet personlig på følgende måde:
Du kan give en lokalitet på kortet et personligt navn, f.eks. “Hjemme hos mormor” eller “vores legeplads”.
Vælg et fotografi, som har fået tildelt den lokalitet, du vil gøre personlig.
Klik på knappen Info på værktøjslinjen for at åbne infovinduet.
Klik på overskriften Steder for at vise kortet (hvis emnet ikke allerede er åbent).
-
Klik på knappenålen på kortet for at vise lokalitetsmærket.
-
Vælg navnet på lokaliteten på lokalitetsmærket, og skriv et nyt navn, f.eks. “Hjemme hos mormor”.
Klik på hakket for at indstille det nye navn, eller tryk på Retur.
Lokalitetsnavnet ændres til den personlige version på alle fotografier, der er mærket med den pågældende lokalitet.
Bemærk: Du giver lokaliteten det originale, ikke personlige, navn igen ved at klikke på knappenålen igen for at vise lokalitetsmærket og derefter klikke på X.
Du administrerer dine steder på følgende måde:
Du kan redigere og slette alle de lokaliteter, du har gjort personlige.
-
Vælg Vindue > Administrer mine steder.
Dialogen Administrer mine steder vises med alle de personlige steder, der er tildelt dine fotografier.
-
Gør et af følgende:
-
Du ændrer et stednavn ved at klikke på det og skrive det ønskede navn i feltet.
Herefter vises denne ændrede lokalitet i infovinduet som en mulighed, når du føjer lokaliteter til fotografier eller begivenheder.
-
Du finjusterer en lokalitet på kortet vha. plus- og minusknappen (i nederste venstre hjørne af kortet) for at zoome ind og ud af kortet. Du kan trække kortet for at flytte det rundt og trække knappenålen til en mere præcis placering.
Du kan også trække omegnscirklen, så den bliver større eller mindre, afhængigt af hvor præcis lokaliteten skal være.
-
Du sletter en lokalitet ved at klikke på minustegnet til højre for navnet på lokaliteten.
Hvis der er fotografier, som har forbindelse med navnet på denne lokalitet, vises en dialog, hvor du skal bekræfte. Klik på knappen “Slet sted”.
-
Klik på knappen OK, når du er færdig.