Rediger en begivenheds navn, dato eller beskrivelse

Du omdøber en begivenhed på følgende måde:

Du kan altid ændre navnet på en begivenhed.

  1. Klik for at vælge Begivenheder på kildelisten.

    (Hvis du arbejder på fuld skærm, skal du klikke på knappen Begivenheder på værktøjslinjen. Hvis du ikke kan se knappen Begivenheder, skal du klikke en eller flere gange på knappen øverst til venstre i vinduet, indtil værktøjslinjen ændres til den rigtige. Læs mere om brug af værktøjslinjen på fuld skærm.)

  2. Gør et af følgende:

    • Klik på navnet på den begivenhed, du vil omdøbe, og skriv derefter det nye navn.

    • Åbn infovinduet ved at klikke på knappen Info på værktøjslinjen.

      Billede af knappen Info

      I infovinduet skal du klikke på navnet på begivenheden og derefter skrive det nye navn.

Du ændrer en begivenheds dato på følgende måde:

Du kan ændre datoen og tidspunktet på alle fotografier i en begivenhed. Da begivenheder vises i kronologisk rækkefølge, kan de vises i en anden rækkefølge, hvis du ændrer datoen på fotografier i en begivenhed.

Bemærk:  Disse trin ændrer datoen og tidspunktet på alle fotografier i en begivenhed. Hvis du vil ændre datoen eller tidspunktet på valgte fotografier i en begivenhed, henvises du til Rediger et fotografis navn, beskrivelse og andre oplysninger.

  1. Klik for at vælge Begivenheder på kildelisten.

    Hvis du arbejder på fuld skærm, skal du klikke på knappen Begivenheder på værktøjslinjen. Hvis du ikke kan se knappen Begivenheder, skal du klikke en eller flere gange på knappen øverst til venstre i vinduet, indtil værktøjslinjen ændres til den rigtige. Læs mere om brug af værktøjslinjen på fuld skærm.

  2. Vælg den ønskede begivenhed.

  3. Vælg Fotos > “Indstil dato og tid”. (Hvis du arbejder på fuld skærm, skal du flytte markøren til toppen af skærmen, så menulinjen vises.)

  4. Skriv en ny dato og et nyt tidspunkt i dialogen.

  5. Hvis denne dato skal gælde i stedet for datoen i de EXIF-oplysninger (Exchangeable Image File), der er tilknyttet det originale fotografi, skal du vælge afkrydsningsfeltet “Rediger originale arkiver”.

    Den ændrede dato vises, selvom du importerer fotografiet igen et andet sted fra.

  6. Klik på knappen Juster.

Du ændrer en begivenheds beskrivelse på følgende måde:

  1. Klik for at vælge Begivenheder på kildelisten.

    Hvis du arbejder på fuld skærm, skal du klikke på knappen Begivenheder på værktøjslinjen. Hvis du ikke kan se knappen Begivenheder, skal du klikke en eller flere gange på knappen øverst til venstre i vinduet, indtil værktøjslinjen ændres til den rigtige. Læs mere om brug af værktøjslinjen på fuld skærm.

  2. Vælg den ønskede begivenhed.

  3. Klik på knappen Info på værktøjslinjen for at åbne infovinduet.

    Billede af knappen Info

  4. Klik i feltet “Tilføj en beskrivelse”, og skriv din tekst.