Du kan beskære et fotografi ved kun at vælge den del af det, du kan lide, og fjerne resten.
Vigtigt: Når du beskærer et fotografi, ændres dets udseende også i fotobiblioteket og i alle album, lysbilledshow og projekter (bøger, kort og kalendere). Du redigerer et fotografi uden at ændre det, overalt hvor det forekommer, ved at dublere fotografiet og derefter redigere dubletten.
Du beskærer et fotografi på følgende måde:
Vælg fotografiet, og klik på knappen Rediger.
Hvis fanen Hurtige rettelser (øverst i vinduet Rediger) ikke er valgt, skal du klikke på den.
-
Klik på knappen Beskær.
Træk valgvinduet for at inkludere det ønskede område.
-
Du beskærer til bestemte billedstørrelser ved at klikke på afkrydsningsfeltet Fast format og derefter vælge en størrelse på lokalmenuen.
Hvis du vil bruge fotografiet i en iPhoto-bog, skal du vælge 10 x 8 (bog).
Hvis fotografiet skal bruges som skrivebordsbillede, skal du vælge Skærm for at tilpasse fotografiet til din computerskærm.
Du beskærer fotografiet til bestemte billedstørrelser ved at vælge Speciel på lokalmenuen og derefter skrive målene.
Klik på Nulstil for at starte igen.
Bemærk: På lokalmenuen Fast format er de to første mål i pixel; resten vises i formaterne bredde x længde.
-
Gør et af følgende:
Klik på OK for at arkivere ændringerne.
Du forlader beskæringsoversigten uden at arkivere dine ændringer ved at trykke på esc.
-
Du annullerer alle ændringer (i alle redigeringsvinduer) ved at klikke på “Tilbage til forrige”.
Bemærk: Hvis du kun har redigeret en gang, hedder knappen “Tilbage til original”.