Hvis du bruger et Multi-Touch-pegefelt eller Magic Mouse, kan du bruge bevægelser til visse handlinger, som du ofte udfører, i Photo.
Du bruger bevægelser på pegefeltet i Mac OS X Lion v10.7 eller en nyere version på følgende måde:
Hvis du bruger Mac OS X Lion v10.7 eller en nyere version, kan du bruge bevægelser på pegefeltet til at navigere mellem fotografier i en oversigt med et enkelt fotografi, og bruge smart zoom i netoversigt, oversigt med et enkelt fotografi og i redigeringsoversigt.
I netoversigt husker smart zoom din zoomindstilling, så du kan skifte mellem den og indstillingen til maks. zoom. I oversigt med et enkelt fotografi og redigeringsoversigt skifter smart zoom mellem minimal zoom og maksimal zoom.
-
Du blader gennem fotografier ved at skubbe med to fingre på pegefeltet.
Hvis naturlig rulning er slået til: Skub til venstre for at gå til næste fotografi, og skub til højre for at gå til det forrige fotografi.
Hvis naturlig rulning er slået fra: Skub til højre for at gå til næste fotografi, og skub til venstre for at gå til det forrige fotografi.
Du kan slå naturlig rulning til og fra i Pegefelt i Systemindstillinger.
-
Du bruger smart zoom på følgende måde:
I netoversigt: Træk zoommærket til den forstørrelse, du vil have, og tryk derefter to gange på pegefeltet med to fingre for at skifte mellem den valgte indstilling og fuld forstørrelse.
I oversigt med et enkelt fotografi og redigeringsoversigt: Tryk to gange på pegefeltet med to fingre for at skifte mellem minimal og maksimal zoom.
Du bruger bevægelser på pegefeltet i Mac OS X Lion v10.7 eller en nyere version på følgende måde:
Hvis du bruger Mac OS X Lion v10.7 eller en nyere version, kan du bruge Magic Mouse-bevægelser til at navigere mellem fotografier i en oversigt med et enkelt fotografi og bruge smart zoom i en oversigt med et enkelt fotografi og i redigeringsoversigt.
I netoversigt husker smart zoom din zoomindstilling, så du kan skifte mellem den og indstillingen til maks. zoom. I oversigt med et enkelt fotografi og redigeringsoversigt skifter smart zoom mellem minimal zoom og maksimal zoom.
-
Du blader gennem fotografier ved at skubbe med en finger på Magic Mouse.
Hvis naturlig rulning er slået til: Skub til venstre for at gå til næste fotografi, og skub til højre for at gå til det forrige fotografi.
Hvis naturlig rulning er slået fra: Skub til højre for at gå til næste fotografi, og skub til venstre for at gå til det forrige fotografi.
Du kan slå naturlig rulning til og fra i Mus i Systemindstillinger.
-
Du bruger smart zoom på følgende måde:
I netoversigt: Træk zoommærket til den forstørrelse, du vil have, og tryk derefter to gange på øverst på Magic Mouse med en finger for at skifte mellem den valgte indstilling og fuld forstørrelse.
I oversigt med et enkelt fotografi og redigeringsoversigt: Tryk to gange øverst på Magic Mouse med en finger for at skifte mellem minimal og maksimal zoom.
Du bruger bevægelser på pegefeltet i Mac OS X Snow Leopard v10.6.8 eller en nyere version på følgende måde:
Hvis du bruger Mac OS X Snow Leopard v10.6.8 eller en nyere version, kan du navigere i fotografier vha. bevægelser på pegefeltet.
Du blader gennem fotografier ved at skubbe med tre fingre på pegefeltet. Skub til højre for at gå til næste fotografi, og skub til venstre for at gå til det forrige fotografi.
Du bruger Magic Mouse-bevægelser i Mac OS X Snow Leopard v10.6.8 eller en nyere version på følgende måde:
Hvis du bruger Mac OS X Snow Leopard v10.6.8 eller en nyere version, kan du bruge Magic Mouse-bevægelser til at navigere mellem fotografier.
-
Du blader gennem fotografier ved at skubbe med to fingre øverst på Magic Mouse. Skub til højre for at gå til næste fotografi, og skub til venstre for at gå til det forrige fotografi.