Det er en god ide regelmæssigt at sikkerhedskopiere eller arkivere iPhoto-biblioteket, så du har en kopi, hvis billederne bliver ødelagt eller slettet fra harddisken ved en fejltagelse.
Du kan sikkerhedskopiere en del af eller hele dit fotobibliotek på flere måder.
-
Du arkiverer fotografier på en ekstern harddisk på følgende måde: Hvis du har indstillet en ekstern harddisk, kan du bruge Time Machine eller hjælpeprogrammet Backup til at fremstille en sikkerhedskopi af dine fotografier.
Time Machine, som er et program, der følger med Mac OS X, er den nemmeste og mest effektive metode til sikkerhedskopiering af computeren, inklusive hele fotobiblioteket. Når du har indstillet Time Machine, udfører det automatisk regelmæssig sikkerhedskopiering af computeren, uden at du behøver foretage dig yderligere.
Vigtigt: Time Machine kan ikke foretage en fuld sikkerhedskopiering af iPhoto-biblioteket, mens iPhoto er åbent. Du kan sikre dig, at Time Machine foretager en fuld sikkerhedskopiering af biblioteket, ved at slutte iPhoto, før der sikkerhedskopieres.
Hvis du bruger iPhoto 9.1.4 eller en nyere version og Mac OS X v10.7 eller en nyere version: Hvis du vil gendanne fotografier, skal du slutte iPhoto, åbne den mappe, der indeholder iPhoto-biblioteket, og derefter åbne Time Machine.
Hvis du bruger ældre versioner af iPhoto eller Mac OS X: Du kan gendanne bestemte fotografier eller begivenheder ved at åbne iPhoto og vælge Arkiv > Gennemse sikkerhedskopier. Hvis du vil gendanne hele iPhoto-biblioteket, skal du slutte iPhoto, åbne den mappe, der indeholder iPhoto-biblioteket, og derefter åbne Time Machine.
Du åbner Time Machine ved at klikke på dets symbol i Dock eller på symbolet for Time Machine på menulinjen og derefter vælge Start Time Machine.
Du kan få flere oplysninger om, hvordan du bruger Time Machine eller Backup, i emnerne i Mac-hjælp.
-
Du kopierer emner til iDisk på følgende måde: Hvis du er MobileMe-medlem, kan du bruge Backup-funktionen til at kopiere dit iPhoto-bibliotek til din iDisk. Biblioteket ligger i mappen Billeder på din computer. Der findes flere oplysninger i MobileMe Help.
ADVARSEL: MobileMe bliver nedlagt den 3. juni 2012. Efter den dato vil du ikke længere have adgang til iDisk.
Du brænder fotografier til en cd eller dvd på følgende måde: Du kan se instruktioner i Opret dine egne cd'er og dvd'er med fotografier.