Hvis du skal vælge et lille område til beskæring, retouchering eller reduktion af røde øjne, er det en god ide at zoome ind på området først for at se arbejdet i detaljer.. Du kan også bruge zoommærket til at ændre størrelse på miniaturer.
Hvis du bruger Mac OS X Lion v10.7 eller en nyere version på en computer med et pegefelt eller Magic Mouse, kan du bruge smart zoom til at skifte mellem zoomniveauer.
Når du zoomer ind eller ud har det ingen indflydelse på fotografiets faktiske størrelse (dets mål eller arkivstørrelse).
Du zoomer ind og ud, mens du redigerer et fotografi, på følgende måde:
Gør et af følgende:
Træk zoommærket nederst i vinduet.
Du zoomer ind på midten af et fotografi ved at flytte markøren væk fra fotografiet og derefter trykke på 1 (for at forstørre 100%) eller 2 (200%).
Du zoomer ind på en bestemt del af fotografiet ved at flytte markøren til det punkt, du vil se, og trykke på 1 (for at forstørre 100 procent) eller 2 (200 procent).
Tryk på 0 for at zoome ud.
Du bruger smart zoom i Mac OS X Lion v10.7 eller en nyere version på følgende måde:
Træk mærket til den ønskede maksimale forstørrelse.
-
Gør et af følgende:
Hvis du bruger et pegefelt, skal du trykke to gange på pegefeltet med to fingre for at skifte mellem den valgte indstilling og fuld forstørrelse.
Hvis du bruger en Magic Mouse, skal du trykke to gange øverst på Magic Mouse med en finger for at skifte mellem den valgte indstilling og fuld forstørrelse.
Når du zoomer ind på et fotografi, åbnes der et lille navigationsvindue. Træk firkanten i navigationsvinduet for at se forskellige dele af det zoomede billede.