Hvis du har en kameratelefon, kan du importere de fotografier, du tager med den, til iPhoto.
Bemærk: Hvis du har slået Fotostream til på iPad, og Automatisk import er valgt i vinduet Fotostream i Indstillinger i iPhoto, er fotografierne på iPad måske allerede blevet importeret til iPhoto.
Du importerer fotografier fra iPhone på følgende måde:
-
Slut iPhone til computeren vha. det Dockstik til USB-kabel, der fulgte med enheden.
Hvis iPhoto ikke er startet, startes det (medmindre du ændrede denne indstilling i iPhoto, eller iPhone er låst).
Når iPhone et tilsluttet og tændt, åbner iPhoto i importoversigt, og iPhone vises på kildelisten.
Det kan tage et stykke tid, før iPhone vises, afhængigt af hvor mange fotografier du importerer.
iPhoto viser fotografier, som du allerede har importeret, i et område, der er adskilt fra nye fotografier.
Hvis du allerede har importeret alle fotografierne på iPhone, vises der en meddelelse. Hvis du vil slette alle fotografierne fra iPhone, skal du klikke på Fjern fotografier.
-
Som standard opdeler iPhoto fotografier i separate begivenheder under importen.
Du kan evt. skrive en beskrivelse i feltet Navn på begivenhed.
Hvis iPhoto ikke automatisk skal oprette begivenheder, skal du fravælge afkrydsningsfeltet Opdel begivenheder.
Hvis du vil ændre det tidsudsnit, der bruges til sortering af dine fotografier i begivenheder, kan du ændre det i iPhotos indstillinger.
-
Gør et af følgende:
Du importerer alle nye fotografier, der vises i iPhoto-vinduet, ved at klikke på knappen Importer med antallet af fotografier.
Du importerer et udvalg af fotografier ved at holde Kommandotasten nede, mens du klikker på hvert fotografies miniature, eller ved at trække for at vælge en gruppe af fotografier og derefter klikke på Importer valgte.
Du kan annullere import af fotografier ved at klikke på Stop import. I den dialog, der vises, skal du vælge, om du vil fortsætte med at importere fotografierne, beholde de fotografier, der er blevet importeret og stoppe importen af de resterende fotografier eller slette de fotografier, der er importeret.
-
Når importen er færdig, skal du trække symbolet for enheden til papirkurven i iPhoto og derefter afmontere iPhone fra computeren ved at fjerne Dockstik til USB-kablet.
Vigtigt: Vent, indtil alle fotografierne er importeret til iPhoto (eller du har klikket på Stop import), før du afmonterer iPhone.
Du importerer fotografier fra en anden mobiltelefon på følgende måde:
-
Slut telefonen til computeren, og kopier fotografierne fra telefonen til computeren.
Du finder flere oplysninger i de instruktioner, der fulgte med telefonen.
Følg trinene i Importer fotografier fra din harddisk eller fra andre computere.