Når du opretter en kalender, tildeler iPhoto automatisk hver side et layout og anbringer fotografier på siderne. Du kan altid ændre layout på en kalenderside.
De tilgængelige sidelayout afhænger af det kalendertema, du bruger. Sidelayout kan inkludere et eller flere fotografier, overlappende fotografier, tekst m.m.
Du skifter sidelayout til en kalender på følgende måde:
-
Dobbeltklik på den side, som du vil skifte layout til.
iPhoto opdateres og viser det sideopslag, som indeholder den valgte side.
-
Klik på knappen Layout på værktøjslinjen.
Værktøjerne til sidelayout vises i layoutvinduet.
Vælg på lokalmenuen Layout en type sidelayout (et antal fotografier pr. side, en tekstside m.m.), og vælg derefter et af de sidelayout, der vises.
Du slår “Automatisk sidelayout” til og fra på følgende måde:
Når du skifter sidelayout, anbringer iPhoto automatisk fotografier på siderne, afhængigt af fotografiernes størrelse og retning (vandret eller lodret). Du kan nemt slå den automatiske layoutfunktion til og fra.
Klik på knappen Indstillinger på værktøjslinjen.
Klik på knappen Kalenderindstillinger
I det viste vindue skal du vælge eller fravælge afkrydsningsfeltet “Automatisk sidelayout”.