Opret en kalender

Du kan vælge mellem en række kalendertemaer og datoudsnit, når du opretter din egen specielle kalender.

Du opretter en kalender på følgende måde:

  1. Vælg et eller flere fotografier, der skal bruges i kalenderen.

  2. Klik på knappen Opret på værktøjslinjen, og vælg derefter Kalender på lokalmenuen.

    Vinduet opdateres og viser en roterende oversigt over kalendertemaer.

    Billede af vinduet med kalendertemaer og andre muligheder

    Husk, at du altid kan ændre en kalenders tema, før du bestiller kalenderen.

  3. Du vælger et kalendertema ved at klikke på en kalender til venstre eller højre for at flytte gennem kalendertemaerne.

    Når du foretager ændringer, opdateres også oplysningerne i eksemplet på kalenderen nederst i vinduet.

  4. Klik på knappen Opret.

  5. Vælg en eller flere af følgende muligheder i det vindue, der vises:

    Navn

    Beskrivelse

    Start kalender:

    Vælg en måned på lokalmenuen, og klik på pil op eller pil ned, eller skriv et år i feltet.

    Måneder:

    Rediger antallet af måneder i kalenderen ved at klikke på pil op eller pil ned, eller skrive et tal i feltet.

    Vis nationale helligdage:

    Hvis du vil vise et lands helligdage, skal du vælge det pågældende land på lokalmenuen.

    Bemærk:  Du kan redigere helligdagsteksten på individuelle datoer, når du er færdig med at oprette kalenderen.

    Importere iCal-kalendere:

    Kalenderne i dit iCal-program vises automatisk i dette vindue: Vælg en kalenders afkrydsningsfelt for at inkludere kalenderens begivenheder i din iPhoto-kalender.

    Vis fødselsdage fra Adressebog

    Vælg dette afkrydsningsfelt for at inkludere alle fødselsdage fra programmet Adressebog i din kalender.

  6. Klik på OK, når du er færdig.

iPhoto opretter automatisk kalenderen med de valgte indstillinger. Kalenderen åbnes i oversigten Alle sider og viser alle sider i kalenderen, inklusive for- og bagside. Den nye kalender vises under Projekter på kildelisten og i bogreolen (hvis du arbejder på fuld skærm).

iPhoto tildeler kalenderen et navn på basis af de oplysninger, der findes om kalenderens fotografier. Du kan nemt ændre kalenderens navn.