De fleste bogtemaer inkluderer sidelayout, som indeholder kort. Kort viser automatisk steder i forbindelse med et fotografi. Du kan også føje dine egne lokaliteter til kort.
Du kan føje et kort, der kan tilpasses, til alle sider i din bog, undtagen omslagets for- og bagside og smudsomslaget på en bog med stift bind. Layout til sider med kort findes til alle bogstørrelser, undtagen Lille.
Du føjer et kort til en side i en bog på følgende måde:
-
Bogens sider vises i oversigten Alle sider.
-
Klik på knappen Layout på værktøjslinjen.
-
Dobbeltklik på den side, hvor du vil tilføje kortet.
Sideopslaget vises med den valgte side.
-
I layoutvinduet skal du vælge Kort på lokalmenuen Layout og derefter vælge et layout til en side med kort blandt de muligheder, der vises under lokalmenuen Layout.
Hvis et kort skal vise alle lokaliteter i forbindelse med fotografierne i bogen, skal du vælge et kortsidelayout, der kun indeholder et kort (og ingen fotografier).
-
Hvis et kort kun skal vise lokaliteterne i forbindelse med fotografierne på siden, skal du vælge et kortsidelayout, der inkluderer et kort og fotografier.
Du fjerner et kort fra en side i en bog på følgende måde:
-
Bogens sider vises i oversigten Alle sider.
-
Klik på knappen Layout på værktøjslinjen.
-
Dobbeltklik på den side, der indeholder det kort, du vil fjerne.
Sideopslaget vises med den valgte side.
I layoutvinduet skal du vælge et andet sidelayout på lokalmenuen Layout og derefter vælge et sidelayout blandt de muligheder, der vises.