Rediger fotografier i en bog

Du kan bruge værktøjerne i vinduet Indstillinger til at anvende rammer og farveeffekter på et fotografi, der bruges i en bog. Disse effekter anvendes kun på fotografiet på en side i et bogprojekt og ikke på fotografiet i iPhoto-biblioteket.

Hvis du vil rotere, forbedre, retouchere eller på anden vis redigere et fotografi, der bruges i en bog, skal du bruge iPhotos redigeringsværktøjer. Alle de ændringer, du foretager med redigeringsværktøjerne, anvendes på alle forekomster af fotografiet, inklusive fotografiet i iPhoto-biblioteket og alle andre projekter, som bruger fotografiet.

Du føjer en ramme til et fotografi på følgende måde:

Du er ikke alle bogtemaer, der indeholder rammer. Hvis du ikke kan se nogen rammemuligheder, og du vil føje en ramme til et fotografi, skal du ændre bogtemaet.

  1. Åbn bogprojektet.

  2. Dobbeltklik på den side, som indeholder det fotografi, du vil føje en ramme til.

  3. Klik på knappen Indstillinger på værktøjslinjen.

    Billede af knappen Design

    Værktøjerne til fotodesign vises i vinduet Indstillinger. De viste værktøjer afhænger af bogens type og tema.

  4. Vælg det fotografi, du vil føje en ramme til.

    Vigtigt:  Sørg for at vælge fotografiet, ikke siden.

  5. Vælg en ramme. Du kan vælge en dekorativ ramme eller en ramme, som indeholder tekst. Der også andre muligheder, inklusive en fotocollageeffekt og ingen rammer.

    Billede af rammer, inklusive en ramme, der indeholder tekst

    Når du har valgt en ramme, vises den omkring fotografiet.

    Hvis du har valgt en ramme, der indeholder tekst, skal du vælge eksempelteksten og derefter skrive din egen tekst. Du kan evt. formatere teksten vha. de tekstværktøjer, der vises i vinduet Indstillinger.

Du føjer en effekt til et fotografi på følgende måde:

  1. Åbn bogprojektet.

  2. Dobbeltklik på den side, som indeholder det fotografi, du vil føje en effekt til.

  3. Klik på knappen Indstillinger på værktøjslinjen.

    Billede af knappen Design

    Værktøjerne til fotodesign vises i vinduet Indstillinger. De viste værktøjer afhænger af bogens tema.

  4. Vælg det fotografi, du vil føje en effekt til.

    Vigtigt:  Sørg for at vælge fotografiet, ikke siden.

  5. Vælg en effekt, som du vil føje til fotografiet.

    Billede af effekter i designvinduet

    Når du har valgt effekten, anvendes den automatisk på fotografiet.

Du redigerer et fotografi vha. iPhotos redigeringsværktøjer på følgende måde:

Med iPhotos redigeringsværktøjer kan du rotere, forbedre, retouchere eller på anden vis redigere et fotografi.

  1. Åbn bogprojektet.

  2. Dobbeltklik på den side, som indeholder det fotografi, du vil redigere.

  3. Vælg det fotografi, der skal redigeres.

    Vigtigt:  Sørg for at vælge fotografiet, ikke siden.

  4. Dobbeltklik på fotografiet.

    Fotografiet vises i redigeringsoversigt. Brug redigeringsværktøjerne til at forbedre fotografiet.

    Vigtigt:  Alle de redigeringer, du anvender på fotografiet i redigeringsoversigt, vises på alle forekomster af fotografiet, inklusive fotografiet i iPhoto-biblioteket og alle andre projekter, som bruger fotografiet.

  5. Når du har redigeret fotografiet, skal du klikke på knappen øverst i iPhoto-vinduet (knappen viser navnet på bogen) for at vende tilbage til bogen.