Åbn og se en eksisterende fotobog

Når du har oprettet en bog, arkiveres den i iPhoto. Du kan åbne og se dine bøger i bogreolen, når du arbejder på fuld skærm, og på kildelisten i iPhotos hovedvindue. Hvis du vil se flere detaljer, kan du zoome ind på en bogs sideopslag.

Du åbner en bog på fuld skærm på følgende måde:

  1. Når du arbejder på fuld skærm, skal du navigere til hovedoversigten.

    Du kommer til hovedoversigten ved evt. at klikke på Alle begivenheder, Alle ansigter, Projekter eller en anden navigationsknap i øverste venstre hjørne af vinduet.

    Når du arbejder på fuld skærm, indeholder hovedoversigten 5 navigationsknapper til oversigterne Begivenheder, Ansigter, Steder, Album og Projekter. Det indhold, der vises, svarer til den valgte knap.

    Billede af værktøjslinjen, når du arbejder på fuld skærm, med knapperne Begivenheder, Ansigter, Steder, Album og Projekter.

  2. Klik på knappen Projekter på værktøjslinjen.

    Billede af knappen Projekter på fuld skærm

    Bogreolen vises med dine bøger, kort og kalendere.

    Billede af bogreolen

    Du får oplysninger om en bog i bogreolen ved at anbringe markøren over bogen.

    Billede, der viser oplysninger om titel, tema, type og størrelse, som vises, når markøren er over en bog

  3. Dobbeltklik på bogen.

    Bogen vises i oversigten Alle sider.

Du åbner en bog i hovedvinduet i iPhoto på følgende måde:

  • Klik på bogens navn på kildelisten.

    Billede af kildelisten

    Bogen vises i oversigten Alle sider.

    Du får oplysninger om en bog ved at anbringe markøren over bogens navn øverst i vinduet.

    Billede, der viser oplysninger om tema, type og størrelse, som vises, når markøren er over navnet på en bog

Du åbner et sideopslag på følgende måde:

  1. Åbn bogprojektet.

    Bogens sider vises i oversigten Alle sider.

  2. Dobbeltklik på en side.

    Sideopslaget vises, og den side, du dobbeltklikkede på, er valgt.

Du zoomer ind og ud på en bogs sideopslag på følgende måde:

Hvis du vil se flere eller færre detaljer, kan du zoome ind eller ud på et sideopslag.

  1. Åbn bogprojektet.

    Bogens sider vises i oversigten Alle sider.

  2. Dobbeltklik på en side.

    Sideopslaget vises med den valgte side.

  3. Træk zoommærket til venstre for værktøjslinjen for at zoome ind og ud.

    Billede af zoommærket

  4. Når du zoomer så meget ind, at du ikke kan se hele sideopslaget i iPhoto-vinduet, vises navigatoren over zoommærket. Træk navigatorfeltet for at se forskellige områder af et sideopslag.

    Billede af navigatorfeltet