Før du kan redigere et fotografi fra Fotostream i iPhoto, skal du importere det til iPhoto-biblioteket. Fotografier, som du redigerer på din enhed, arkiveres til Kamerarulle, når du har redigeret dem.
Du redigerer et fotografi fra Fotostream i iPhoto på følgende måde:
I Fotostream skal du vælge det fotografi, du vil redigere, og derefter klikke på knappen Rediger på værktøjslinjen.
Hvis fotografiet allerede er blevet importeret til dit iPhoto-bibliotek, skal du klikke på “Vis i bibliotek”. Hvis det ikke er blevet importeret, skal du klikke på Importer.
-
Rediger fotografiet.
Der findes flere oplysninger om, hvordan du redigerer fotografier i iPhoto, i Oversigt over redigering og beslægtede emner.
Du redigerer et fotografi fra Fotostream på en iOS-enhed på følgende måde:
På hjemmeskærmen på enheden skal du trykke på Fotos og derefter på Fotostream.
Tryk på det fotografi, du vil redigere, og tryk derefter på knappen Rediger i det øverste højre hjørne.
-
Rediger fotografiet.
Du kan få flere oplysninger om redigering af fotografier på en iOS-enhed i dokumentationen til enheden.
Når du er færdig med at redigere, skal du trykke på knappen Arkiver i det øverste højre hjørne
Tryk på “Arkiver til Kamerarulle”.
Når du redigerer et fotografi fra Fotostream, ændres fotografiets version i Fotostream ikke i forhold til den originale version. Der findes oplysninger om, hvordan du føjer et redigeret fotografi til Fotostream, i Føj fotografier til Fotostream.