Oversigt over Fotostream

Fotostream er den iCloud-tjeneste, der overfører og opbevarer dine fotografier fra de seneste 30 dage og automatisk sender dem til alle dine iOS-enheder og computere vha. push-teknologien. Den sikrer, at du kan se dine nyeste fotografier på alle dine enheder, uden at du skal synkronisere – det eneste, du skal gøre, er at slå tjenesten til.

Hvordan Fotostream virker

  • Først skal du slå Fotostream til på de enheder og computere, du vil inkludere.

  • Derefter skal du tage et billede med din iOS-enhed eller importere nogle fotografier fra et digitalt kamera til iPhoto-biblioteket.

  • Fotostream overfører automatisk fotografierne til iCloud og henter dem derefter til iPhoto og dine andre enheder (via Wi-Fi eller Ethernet).

  • De hentede fotografier vises i fotostreamoversigten og i programmet Fotos på iPad, iPhone og iPod touch.

Hvert eneste fotografi, du tager eller importerer vha. en enhed eller computer i din fotostream, overføres som standard automatisk. Du kan ændre denne indstilling i iPhoto.

iCloud opbevarer dine fotografier i 30 dage for at give alle dine enheder tid til at oprette forbindelse og hente fotografierne. Fotostream indeholder en rullende samling af de 1000 nyeste fotografier på dine enheder. Hvis du vil bevare fotografierne på din enhed permanent, kan du arkivere dem til Kamerarulle eller et andet album på enheden.

iPhoto importerer som standard automatisk alle fotografierne i din fotostream til dit iPhoto-bibliotek. Du kan ændre denne indstilling i iPhoto.

Hvis du vil bruge Fotostream, skal du have iPhoto 9.2 (eller en nyere version) og Mac OS X Lion v10.7.2 (eller en nyere version) på din Mac, iOS 5.0 (eller en nyere version) på dine enheder og en iCloud-konto.

Klik på et hjælpeemne til venstre for at få flere oplysninger om brug af Fotostream.