Brug et eller flere fotografier som dit skrivebordsbillede.

Baggrunden på computerskærmen kaldes skrivebordet. iPhoto gør det let at bruge et eller flere billeder i fotobiblioteket som skrivebordsbillede.

Du opnår de bedste resultater, hvis du beskærer fotografiet, så det passer til skærmen.

Du bruger et fotografi som skrivebordsbillede på følgende måde:

  1. Vælg det fotografi, du vil bruge.

  2. Vælg Del > Indstil skrivebord. (Hvis du arbejder på fuld skærm, skal du flytte markøren til toppen af skærmen, så menulinjen vises.)

    Det valgte fotografi vises som dit skrivebordsbillede.

    • Du skifter fotografier ved at vælge et nyt foto og vælge Del > Indstil skrivebord.

    • Du vender tilbage til det forrige skrivebord ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Skrivebord og skærmskåner. Klik på Skrivebord, og vælg derefter en af mulighederne.

Du viser flere fotografier i rækkefølge på følgende måde:

  1. Vælg et album, en begivenhed eller en gruppe fotografier.

  2. Vælg Del > Indstil skrivebord. (Hvis du arbejder på fuld skærm, skal du flytte markøren til toppen af skærmen, så menulinjen vises.)

    De valgte fotografier vises som dine skrivebordsbilleder.

    • Du skifter fotografier ved at vælge et nyt sæt fotografier og derefter vælge Del > Indstil skrivebord.

    • Du vender tilbage til det forrige skrivebord ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Skrivebord og skærmskåner. Klik på Skrivebord, og vælg derefter en af mulighederne.

Du kan få flere oplysninger om skrivebordet i emnerne i Mac-hjælp.