Find fotografier efter tekst, dato, nøgleord, vurdering, lokalitet eller person

Du kan hurtigt finde et fotografi ved at søge efter dets nøgleord, data eller vurdering, efter det sted, hvor fotografiet blev taget, personerne på fotografiet eller efter beslægtet tekst, f.eks. fototitel eller beskrivelse.

Du finder fotografier efter tekst, dato, nøgleord, vurdering, lokalitet eller person på følgende måde:

  1. Klik for at vælge Begivenheder på kildelisten.

    Du kan evt. vælge et bestemt album, lysbilledshow eller et projekt (f.eks. en bog, et kort eller en kalender) som du ved indeholder de bøger, du søger efter.

  2. Klik på knappen Søg på værktøjslinjen.

    Billede af knappen Søg

    Søgefeltet åbnes.

  3. Gør et af følgende:

    • Du søger efter et fotografi på basis af et ord eller udtryk i dets titel eller beskrivelse ved at skrive teksten i søgefeltet. Mens du skriver, vises fotografier, som indeholder den tekst, du har skrevet, i fremviserområdet.

    • Du finder fotografier af en eller flere personer ved at skrive et eller flere navne i søgefeltet.

    • Du finder fotografier efter lokalitet ved at skrive en lokalitet i søgefeltet.

    • Du finder fotografier efter dato ved at klikke på søgesymbolet i venstre side af søgefeltet som vist nedenfor, vælge Dato og derefter vælge en dato. Du kan få flere oplysninger om søgning efter dato i den næste opgave i dette emne.

      Billede af søgesymbol og -felt

      Billede af søgemenu, hvor Dato er valgt

    • Hvis du vil finde fotografier efter nøgleord, skal du klikke på søgesymbolet i søgefeltet, vælge Nøgleord og derefter vælge et nøgleord. Du fravælger et nøgleord ved at holde Alternativtasten nede, mens du klikker på det valgte.

    • Hvis du vil finde fotografier efter vurdering, skal du klikke på søgesymbolet i søgefeltet, vælge Vurdering og derefter klikke på prikkerne i søgefeltet for at vise, hvor mange stjerner du søger efter.

  4. Du viser alle dine fotografier igen, når søgningen er afsluttet, ved at klikke på knappen Nulstil (et “X” i søgefeltet) eller vælge Begivenheder på kildelisten.

Du finder fotografier efter en bestemt dato eller et datoudsnit på følgende måde:

  1. Vælg en begivenhed eller et album.

  2. Klik på knappen Søg på værktøjslinjen.

    Billede af knappen Søg

    Søgefeltet åbnes.

  3. Klik på søgesymbolet i venstre side af søgefeltet.

    Billede af søgesymbol og -felt

  4. Vælg Dato på den lokalmenu, der vises.

    Billede af søgemenu, hvor Dato er valgt

  5. Gør et af følgende:

    Bemærk:  Måneder, der er markeret med fed tekst, viser, at fotografier taget i den måned findes i dit bibliotek.

    Billede af vinduet Søgedato

    • Du viser fotografier fra en bestemt måned ved at klikke på navnet på en måned.

    • Du kan se datoer i en måned ved at dobbeltklikke på en bestemt måned eller vælge en måned og klikke på pilen i øverste venstre hjørne (A).

    • Du viser fotografier fra to eller flere måneder i træk ved at klikke på navnet på den første måned, holde Skiftetasten nede og derefter vælge navnet på den sidste måned.

    • Du viser fotografier fra flere måneder, som ikke er lige efter hinanden, ved at klikke på navnet på den første måned, holde Kommandotasten nede og derefter vælge navnet på den næste måned. Du kan gøre det lige så mange gange, du vil.

    • Du vælger den samme måned i flere år ved at holde Alternativtasten nede, mens du vælger. Brug venstre- og højrepilene (B ovenfor) til at flytte til det næste eller forrige år.

  6. Du viser alle fotografierne i dit bibliotek eller album igen, ved at klikke på symbolet for søgefeltet og derefter vælge Alle på den liste, der vises.

    Billede af søgevindue

Du viser de nyeste begivenheder på følgende måde:

Gør et af følgende:

  • Du viser hurtigt de nyeste begivenheder, du har importeret, ved at klikke på symbolet for Sidste import på kildelisten.

    Billede af symbolet Sidste import

    Hvis du arbejder på fuld skærm, skal du klikke på knappen Album og derefter dobbeltklikke på den stak med fotografier, der hedder Sidste import. (Hvis du ikke kan se knappen Album, skal du klikke en eller flere gange på knappen øverst til venstre i vinduet, indtil værktøjslinjen ændres til den rigtige. Læs mere om brug af værktøjslinjen på fuld skærm.)

  • Du viser et større udsnit af seneste begivenheder ved at klikke på symbolet for Sidste 12 måneder på kildelisten. Hvis du arbejder på fuld skærm, skal du klikke på knappen Album på værktøjslinjen og derefter dobbeltklikke på den stak med fotografier, der hedder Sidste 12 måneder. (Hvis du ikke kan se knappen Album, skal du klikke en eller flere gange på knappen øverst til venstre i vinduet, indtil værktøjslinjen ændres til den rigtige. Læs mere om brug af værktøjslinjen på fuld skærm.)

    Hvis symbolet eller stakken for Sidste 12 måneder ikke vises, skal du vælge iPhoto > Indstillinger, klikke på Generelt øverst i vinduet og derefter vælge afkrydsningsfeltet “Vis de sidste 12 måneder”.

    Du ændrer antallet af viste måneder ved at skrive det antal måneder (fra 1 til 18), du vil have.

  • Vælg det første emne under Seneste på kildelisten for at se den begivenhed, du sidst har valgt, i fremviserområdet. Den seneste begivenhed vises kun på kildelisten.