Fjern fotografier fra en kalender

Hvis du ikke vil bruge et fotografi på en kalender, kan du fjerne det fra kalenderprojektet. Du kan også fjerne et fotografi fra et kalenderprojekt.

Du fjerner et fotografi fra en kalenderside på følgende måde:

  1. Åbn kalenderprojektet.

  2. Dobbeltklik på den side, som indeholder det fotografi, du vil fjerne.

  3. Gør et af følgende:

    • Du fjerner et fotografi fra en fotoramme ved at trykke på ctrl-tasten, mens du klikker på fotografiet, og derefter vælge “Fjern foto” på genvejsmenuen.

      Fotografiet fjernes fra fotorammen, men er stadig forbundet med kalenderen.

    • Du fjerner et fotografi fra en datocelle ved at trække fotografiet ud fra datocellen til baggrunden.

      Når du slipper fotografiet, fjernes det fra datocellen, men er stadig forbundet med kalenderen.

Du fjerner et fotografi fra et kalenderprojekt på følgende måde:

  1. Åbn kalenderprojektet.

  2. Klik på knappen Fotos på værktøjslinjen, vælg miniaturefotografiet i fotovinduet, og tryk derefter på Slettetasten.

Hvis fotografiet blev brugt i kalenderprojektet, fjernes det fra kalenderens sider, og fotografiet er ikke længere forbundet med kalenderprojektet.