Slå Fotostream til

Du skal slå Fotostream til i iPhoto og på de iOS-enheder, du vil inkludere i din fotostream.

Før du kan slå Fotostream til, skal du indstille en iCloud-konto på din computer og dine enheder.

Bemærk:  Før du kan bruge iCloud, skal du have en Apple-id. Hvis du ikke har en Apple-id, kan du oprette en under installeringen.

Du indstiller iCloud på computeren på følgende måde:

  1. Åbn Systemindstillinger, og klik på iCloud.

  2. Skriv din Apple-id og -adgangskode, og klik på Log ind.

    Hvis du ikke har en Apple-id, skal du klikke på “Opret en Apple-id” og derefter følge instruktionerne på skærmen.

  3. Vælg indstillinger, og klik på Næste.

  4. Klik på OK.

  5. Du slår Fotostream til ved at vælge afkrydsningsfeltet ved siden af det.

Hvis du vælger ikke at slå Fotostream til nu, kan du slå det til senere i Indstillinger i iPhoto.

Du indstiller iCloud på din iOS-enhed på følgende måde:

  1. På hjemmeskærmen på enheden skal du trykke på Indstillinger og derefter på iCloud.

  2. Skriv din Apple-id og -adgangskode, og tryk på Log ind.

    Hvis du ikke har en Apple-id, skal du trykke på “Få en gratis Apple-id” og derefter følge instruktionerne på skærmen.

Du slår Fotostream til i iPhoto på følgende måde:

  1. Åbn iPhoto, og vælg Fotostream på kildelisten (til venstre).

  2. Klik på Slå Fotostream til (til højre).

    Nye fotografier, du importerer i iPhoto, overføres til iCloud og føjes til Fotostream. Fotografier, der allerede er i Fotostream (f.eks. fotografier, der er føjet til Fotostream af en iOS-enhed), importeres som standard også automatisk til iPhoto-biblioteket.

    Hvis du vil ændre indstillingerne til tilføjelse af fotografier i Fotostream eller til import af fotografier til iPhoto-biblioteket, skal du vælge iPhoto > Indstillinger og klikke på Fotostream. Du kan også slå Fotostream til og fra i Indstillinger i iPhoto.

Du slår Fotostream til på en iOS-enhed på følgende måde:

  1. På hjemmeskærmen på enheden skal du trykke på Indstillinger og derefter på iCloud.

  2. Tryk på Fotostream.

  3. Skub kontakten Fotostream til Til.

    Nye fotografier, som du tager med din enhed, overføres til iCloud og føjes til Fotostream (kræver en Wi-Fi-forbindelse).