Importer fotografier fra Fotostream

Fotografier i din fotostream importeres som standard automatisk til dit iPhoto-bibliotek. Hvis du foretrækker at importere fotografier fra Fotostream til dit iPhoto-bibliotek manuelt, kan du slå automatisk import fra i Indstillinger i iPhoto.

Hvis du vil arkivere fotografier fra Fotostream til en iOS-enhed, skal du arkivere dem til enhedens Kamerarulle eller til et album

Du slår automatisk import fra Fotostream til dit iPhoto-bibliotek fra på følgende måde:

  1. Vælg iPhoto > Indstillinger, og klik derefter på Fotostream.

  2. Fjern hakket i afkrydsningsfeltet “Automatisk import”.

Du importerer fotografier fra Fotostream til dit iPhoto-bibliotek manuelt på følgende måde:

  • Træk i iPhoto et eller flere fotografier fra Fotostream til Fotos på kildelisten (til venstre)

Du importerer fotografier fra Fotostream til en iOS-enhed på følgende måde:

  1. Tryk på Fotos på enhedens hjemmeskærm.

  2. Tryk på Fotostream, og tryk derefter på pilesymbolet i det øverste højre hjørne.

  3. Tryk på det eller de fotografier, du vil importere, og gør derefter et af følgende:

    • Du arkiverer til enhedens Kamerarulle ved at trykke på Arkiver.

    • Du arkiverer til et album på enheden, ved at trykke på Føj til og derefter trykke på “Føj til eksisterende album” eller “Føj til nyt album”. Vælg et album, eller skriv et navn til et nyt album, og tryk på Arkiver.

Bemærk:  Hvis iPhoto automatisk importerer et Fotostream-fotografi, der oprindeligt blev overført fra et andet iPhoto-bibliotek eller fra et Aperture-bibliotek, føjer iPhoto fotografiet til den begivenhed, der svarer til begivenheden i det originale bibliotek. Hvis der ikke findes en tilsvarende begivenhed i modtagerbiblioteket, opretter iPhoto en ny begivenhed med det samme navn.