Føj fotografier til Fotostream

De 1000 nyeste importerede fotografier i dit iPhoto-bibliotek overføres automatisk til iCloud og føjes til din fotostream.

Hvis du foretrækker at vælge de fotografier fra iPhoto-biblioteket, der skal føjes til din fotostream, kan du slå automatisk overførsel fra og føje fotografier til Fotostream manuelt.

Fotografier, der er taget med en iOS-enhed i din fotostream, fotografier, der er arkiveret til enhedens Kamerarulle, og fotografier, der er importeret til iPad vha. Apple Camera Connection Kit, overføres automatisk. Du kan ikke manuelt føje fotografier fra din enheds Kamerarulle til Fotostream.

Bemærk:  Det er kun billedarkiver i JPEG-, PNG-, TIFF- og RAW-format, der kan overføres til Fotostream.

Du slår automatisk overførsel til din fotostream fra på følgende måde:

  1. Vælg iPhoto > Indstillinger, og klik derefter på Fotostream.

  2. Fjern hakket i afkrydsningsfeltet “Automatisk overførsel”.

Du føjer fotografier til din fotostream manuelt på følgende måde:

Du kan føje fotografier fra iPhoto-biblioteket til din fotostream manuelt, uanset om automatisk overførsel er slået til eller fra.

Gør et af følgende:

  • Træk i iPhoto et eller flere fotografier fra Begivenheder, Fotos, Steder eller Ansigter til Fotostream på kildelisten.

  • Vælg et eller flere fotografier, og klik derefter på knappen Del på værktøjslinjen, og vælg Fotostream på lokalmenuen.

  • Vælg et eller flere fotografier, og vælg derefter Del > Fotostream.

Fotografierne overføres til din fotostream og kan ses på alle enhederne i din fotostream.

Fotostream kan indeholde op til 1000 fotografier. Når du føjer et nyt fotografi til Fotostream, efter at du har nået grænsen på 1000 fotografier, bliver det ældste fotografi fjernet.

Fotografier opbevares i din fotostream i 30 dage og fjernes derefter automatisk.

Individuelle fotografier kan ikke slettes fra din fotostream i iPhoto, men du kan logge ind på din iCloud-konto, nulstille hele din fotostream – det fjerner permanent alle fotografier – og starte forfra. Der findes flere oplysninger i iCloud-support.

ADVARSEL:  Når du nulstiller Fotostream, fjernes alle dine fotografier permanent fra iCloud. Hvis du vil undgå at miste fotografier, skal du kontrollere, at du har importeret dem til dit iPhoto-bibliotek eller arkiveret dem til en iOS-enhed, før du nulstiller Fotostream.